Amicisvej 12, 1., 1852 Frederiksberg C

SMUK HERSKABSLEJLIGHED PÅ 245 KVM. MED SOLRIGE TERRASSER.

Amicisvej er opkaldt efter italieneren Gaetano Amici, som var fyrværkerimester i Tivoli. Amicisvej er beliggende som en smuk stille sidevej imellem Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé. Gammel Kongevej er en af de ældste veje på Frederiksberg. I 1600-tallet var den kendt som en vej ud af byen forbeholdt medlemmerne af det kongelige hus. Trods det fine navn var der nu ikke meget kongeligt over vejen. En elendig grusvej, hvor utallige huller og bump tvang de kørende ned i luntetrav, og hvor fodgængere til tider måtte stride sig frem langs grøftekanten i mudder til anklerne. I dag er Gammel Kongevej og sidevejene dertil de mest attraktive og populære adresser på Frederiksberg C, hvor lækre specialbutikker ligger side om side med uforglemmelige gastronomiske oplevelser. Frederiksbergs kulturelle liv er lige om hjørnet i gå-afstand til både Betty Nansen Teatret og Aveny-T. Metroen på Frederiksberg Allé, der åbnede i sommeren 2019, ligger ca. 300 meter fra hoveddøren, så man nemt og bekvemt kommer rundt i byen og til lufthavnen. Frederiksberg Have med sit eventyrlige engelske haveanlæg og de romantiske kanaler ligger og venter for enden af Frederiksberg Allé og er betagende på alle årstider.

Man bemærker straks den smukke ejendom med de sprossede vinduer og originale udsmykninger, når man tager sin gang gennem Amicisvej. Ude såvel som inde fremstår ejendommen yderst herskabelig. Sælger har istandsat lejligheden med lækre løsninger og materialer, og lejligheden fremstår indflytningsklar. Flytningen af køkkenet fra det bageste værelse til den forreste smukke stue har ændret lejlighedens karakter og tilført et hjerte af moderne funktionalitet med stor respekt for den originale herskabelighed. De smukke stuer en suite giver følelsen af luft og albuerum, mens lysindfaldet står flot ind igennem de mange store vinduespartier. Udover de 157 oplyste boligkvadratmeter er der en intern trappe til tagetagen, som er indrettet med 3 ekstra soveværelser, endnu et lækkert badeværelse og en stue, som på alle måder er indbegrebet af en luksuriøs teenage-, aupair- eller gæsteafdeling, 2. salen er dog ikke godkendt til beboelse og kommer derfor ud over de oplyste kvadratmeter. Samlet er her 245 kvm fordelt på 4 soveværelser, 2 lækre moderne badeværelser og dejlige store stuer. .

Lejligheden har imponerende smukke stuklofter, højt til loftet og flotte fyldningsdøre. Fra de smukke stuer er der terrasser til alle sider, som giver følelsen af lys og luft fra alle sider.
De dejlige terrasser giver rigelig plads til både loungemøbler, spiseplads til de dejlige sommermiddage og selvfølgelig grillen - ikke at forglemme. Fra terrasserne kan solen nydes i fulde drag fra tidlig formiddag til solen går ned ud på aftenen bag byens tage. Her er en udsøgt ro - selv med åbne vinduer og døre til terrasserne. Man fornemmer på ingen måde, at man befinder sig midt i byen.

Dette er en utrolig flot og imponerende herskabslejlighed med en direkte adgang til livet på terrasserne. En oase i byen.

Velkommen til Amicisvej 12.