logo
image 01
image 02
image 03
Bentzonsvej 36, 4. tv, 2000 Frederiksberg
Flot renoveret penthouselejlighed i to plan med stor solrig altan

Højt hævet over Svømmehalskvarteret finder du denne pragtfulde penthouselejlighed i to etager – en bolig, der imponerer med sin store, solrige altan og en helt særlig atmosfære. Lejligheden er renoveret med nye, smukke gulve i hele boligen, så helhedsudtrykket fremstår både moderne og stilrent.

Indenfor mødes du af en rummelig entré, tre lyse værelser, et flot gæstetoilet og et lækkert badeværelse med elegante klinker, behagelig gulvvarme og integreret vaskemaskine med indbygget tørretumbler. Det stilfulde køkken-alrum ligger i åben forbindelse med den hyggelige opholdsstue, hvor lyset strømmer ind fra flere sider og skaber en skøn, harmonisk stemning dagen igennem.

Dette er den ideelle bolig til dig, der ønsker en indflytningsklar, lys og indbydende lejlighed – uden støj fra overboer og med en fantastisk stor altan, hvor solen kan nydes fra morgen til aften.

Den smukke, bevaringsværdige ejendom fra år 1900 ligger på hjørnet af Bentzonsvej og Langelands Plads. Ejendommen fremstår særdeles flot og velholdt med et præsentabelt indgangs- og opgangsparti. Ejerforeningen har været en del af byfornyelsen, hvor gårdene blev lagt sammen, og resultatet er i dag en skøn, stor og grøn gårdhave med legeplads og gode muligheder for børnenes udfoldelse. Til lejligheden hører brugsret til kælderrum samt adgang til fælles cykelskur i gården.

Lejligheden er beliggende i Svømmehalskvarteret, et særdeles eftertragtet område, hvor man kan nyde roen fra byens støj. Den ligger midt på Frederiksberg i gåafstand til Metroen, de grønne omgivelser ved Frederiksberg Have, Frederiksberg Svømmehal, samt legepladserne ved Langelands Plads og Akselmøllers have. Derudover er CBS, Frederiksberg Centret samt de hyggelige caféer og spisesteder lige rundt om hjørnet på Godthåbsvej, der har blomstret de seneste år. Parkeringsforholdene er rigtig gode takket være parkeringskælderen ved Langelands Plads, hvor man kan parkere med beboerlicens. Det gør det nemt at finde en parkeringsplads i området.


Økonomi
Pris
10.495.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
55.299 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
45.306 kr.
Ejerudgifter pr. md.
5.391 kr.
Jan Sørensen
Ejendomsmægler, MDE