






Gammel Kongevej 115, 3. th, 1850 Frederiksberg C
Totalistandsat herskabslejlighed med solrig altan og sans for detaljerne...
Gammel Kongevej er blandt de mest attraktive og populære adresser på Frederiksberg C, hvor lækre specialbutikker ligger side om side med uforglemmelige gastronomiske oplevelser. Frederiksbergs kulturelle liv er lige om hjørnet i gå-afstand til både Betty Nansen Teatret og Aveny-T. Metro på Frederiksberg Allé ligger ca. 200 meter fra hoveddøren, så man nemt og hurtigt kommer rundt i byen og til lufthavnen. Frederiksberg Have med sit eventyrlige engelske haveanlæg og kanaler ligger og venter for enden af Frederiksberg Allé.
Lejligheden fremstår istandsat til mindste detalje. Det er sjældent, at en renovering er så omfattende og gennemført, som det er tilfældet her. Overalt er der smukke sildebensparketgulve, der er nyt el, lækkert køkken fra Svane med bordplade i elegant corian, indbygget emhætte, vinkøleskab, ny-rensede stuklofter, høje paneler, snedkererede reoler, lækkert badeværelse med gulvvarme holdt i marmor, og jeg kunne blive ved. Kort sagt er lejligheden kompromisløst renoveret med materialer og løsninger, der er en lækker kombination af den gamle herskabslejlighed med en moderne indretning og funktionalitet. Renoveringen er udført i årene 2014-2017.
I 2019 fik lejligheden altan mod gården. Herfra kan solen og roen nydes i fulde drag. Ejendommen ligger på hjørnet af Mynstersvej. Der er kun 2 vinduespartier, der vender mod Gammel Kongevej. Resten af lejligheden ligger mod gården eller langs Mynstersvej, som er en stille ensrettet sidevej imellem Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej. Ejerforeningen består af 2 opgange og er yderst velfungerende. Opgangene er for nyligt istandsat for opsparede midler. Da altanerne blev etableret i 2019, blev gårdhaven samtidig renoveret. Gårdhaven er indrettet med lækre havemøbler, udekøkken og legeting til børnene. Det er en gård, der bliver brugt af unge som ældre, og hvor børnene leger.
Dette er en ægte herskabslejlighed i hjertet af Dit & Mit Frederiksberg.
Velkommen til Gammel Kongevej 115.

