






Godthåbsvænget 21, 4. tv, 2000 Frederiksberg
Flot lejlighed med elevator, parkering og stor altan
Midt i et roligt kvarter ligger denne iøjnefaldende ejendom fra 1970, opført med elevator, altaner og særdeles gode parkeringsmuligheder. Den samme ejer har haft lejligheden i mere end 20 år og har nydt livet her – med alt det, Frederiksberg har at byde på, samtidig med at hjemmet har dannet en fredelig ramme væk fra byens puls. Det er tydeligt, at lejligheden er blevet passet godt på gennem årene. De originale gulve ligger stadig under tæpperne og fremstår velbevarede. Beliggende på 4. sal nyder lejligheden et skønt lysindfald, og fra den dejlige sydvestvendte altan kan både solen, roen og udsigten nydes i fulde drag. Med den eksisterende markise kan altanen lukkes af, hvilket forlænger udesæsonen og gør det muligt at nyde den langt ind i efteråret.
Planløsningen er særdeles velfungerende med store, regulære værelser og stue, der kan indrettes efter behov. Hertil kommer masser af skabsplads, badeværelse, bryggers og et rummeligt spisekøkken. Stuen har direkte udgang til altanen og giver god plads til både sofa- og spiseafdeling. Fordi denne lejlighed er placeret for enden af ejendommen, har den flere vinduer og mere lys. Planløsningen fungerer rigtig godt, som den er, men rummer samtidig flere muligheder for den, der ønsker at skabe en anden indretning. Herudover er der brugsret til eget kælderrum.
Ejerforeningen omfatter Godthåbsvænget nr. 9-29 og er en stor og veldrevet ejerforening med engagerede beboere, som bidrager til fællesskabet og den daglige drift. Området blev opført i første halvdel af 1930'erne og fortæller historien om Frederiksbergs udvikling fra marker og landlige ejendomme til attraktive boligkvarterer. Her bor man derfor ikke blot på en rolig adresse, men også i et område med tydelige historiske rødder.
Godthåbsvænget ligger tilbagetrukket fra byens puls, men stadig tæt på indkøb, caféer, grønne områder og gode transportmuligheder. En beliggenhed, hvor Frederiksbergs klassiske boligmiljø, historie og hverdagsliv går smukt hånd i hånd.
Grøndal Station ligger blot få minutters gang herfra, og ønsker man metroen, er Aksel Møllers Have inden for kort afstand både til fods og på cykel. På den ene side finder man Fuglebakkekvarteret med de arkitektonisk flotte rækkehuse, grønne omgivelser og gode legepladser til områdets mindste beboere. På den anden side ligger området omkring Femte Juni Plads og de hyggelige villaveje. Følger man Godthåbsvej, mødes man af caféer, indkøbsmuligheder og masser af byliv.
Lejligheden sælges som dødsbo, og istandsættelse må påregnes.

