






H.C. Ørsteds Vej 10, 1. tv, 1879 Frederiksberg C
Sjælden udbudt lejlighed med perfekt lysindfald, elevator, altan, parkering i gården og to badeværelser
Lejligheden er beliggende i den attraktive ende af H.C. Ørstedsvej ved Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej. Fra hoveddøren er man i gå-afstand til Metroen, kulturlivet på Frederiksberg Allé med flere hyggelige caféer og gastronomiske oplevelser, Landbohøjskolens smukke have, som er et besøg værd på alle årstider, Søerne i København, den naturskønne Frederiksberg have samt indkøbsstrøget på Gammel Kongevej med alle de lækre specialbutikker og delikatesseforretninger.
H.C. Ørsteds Vej 10 er er opført af de danske arkitekter Hans Hausmann og Børge Plougmann og er indbegrebet af funktionalismen, når det er bedst med de rene former og et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier. Ejendommen er bevaringsværdig og særdeles velholdt med smukt indgangs- og adgangsparti og elevator direkte til hoveddøren. Til ejendommen er velanlagt gårdhave med parkeringsområde efter først-til-mølle princippet, mulighed for el-opladning, og 2 store træbelagte terrasser med fælles havemøbler, hvor man kan nyde sommerens varme timer. Lejligheden har brugsret til 2 depotrum - et mindre i kælderen og et stort loftsrum på ca. 25 m2.
Særdeles veldisponeret 5-værelses lejlighed, hvor funktionalismen kommer til fuld udfoldelse i de rene former, den gennemtænkte planløsning og det pragtfulde lysindfald. Lejligheden er løbende renoveret i sælgers ejertid, hvor vægge er fjernet for at skabe en mere åben og sammenhængende bolig. Resultatet er et imponerende stort køkken-alrum i åben forbindelse med spisestuen – et naturligt samlingspunkt for familien med god plads til både hverdagens måltider, større sammenkomster og udfoldelse af de kulinariske evner.
Fra spisestuen er der adgang gennem elegante sprossede glasdøre til den store, pragtfulde vestvendte opholdsstue, der byder på åben pejs og en hyggelig karnap. Her forenes funktionalismens enkle æstetik med en varm og indbydende atmosfære. De to elegante badeværelser blev begge opført i 2019 og fremstår stilfuldt med sorte klinker og eksklusive armaturer fra Vola. De to børneværelser er begge dejligt rummelige med gode muligheder for leg, indretning og børnenes udfoldelse. Forældresoveværelset har direkte udgang til en hyggelig, buet altan, hvorfra der er en fin udsigt over gården.

