logo
image 01
image 02
image 03

Hollændervej 4A, 3. th, 1855 Frederiksberg C

Attraktiv beliggenhed med vidunderlig fri udsigt over villakvarteret ved Amicisvej

Hyggelig klassisk herskabslejlighed med skøn, nyere og solrig altan. Lejligheden byder op et vælg af fine originale detaljer såsom smukke plankegulve, sildeparket i stuerne, fyldningsdøre og flotte, detaljerede stuklofter. Som hjørne lejlighed opleves et fantastisk lysindfald det meste af dagen, samt en vidunderlig udsigt over det smukke villakvarter ved Amicisvej. 

Lejligheden rummer et væld af muligheder og har både gæstetoilet samt stort rummeligt badeværelse lyse vægklinker, indbygget gulvvarme, vaskemaskine, tørretumbler og vindue, som sikrer gode lysforhold og effektiv udluftning.

Boligen indeholder to smukke stuer en suite og to gode værelser. Det store køkken fremstår i pæne, hvide elementer og har mulighed for spiseplads. Ønskes flere værelser, er der mulighed for at flytte køkkenet ind i den ene stue og etablere et pragtfuldt køkken-alrum. Det oprindelige køkken kan herefter omdannes til to ekstra værelser, så lejligheden kan tilpasses den store familie med behov for flere rum.

Ejendommen ligger med skøn og ugenert beliggenhed på Hollændervej kun et stenkast fra Frederiksberg Have. Området er kendt for sin charmerende og herskabelige arkitektur, der er en fryd for øjet, og samtidig har området et rigt liv af cafeer, butikker, restauranter. Fra lejligheden er der hurtig adgang til dagligvareindkøb, Metroen ved Frederiksberg Allé og Rådhuspladsen er kun 10 min. væk på cykel. På trods af den centrale beliggenhed er der en udsøgt ro i lejligheden og på altanen.

Hollænderhus, opført i 1893, fremstår særdeles dekorativt i klassisk herskabelig stil med et smukt indgangs- og opgangsparti. Til ejendommen hører en pragtfuld, grøn gårdhave med plads til leg, cykelparkering samt to hyggelig solterrasse med fælles havemøbler. Lejligheden har brugsret til både kælder- og loftsrum.

Økonomi
Pris
13.495.000 kr.
Udbetaling
675.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
78.985 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
63.084 kr.
Ejerudgifter pr. md.
8.618 kr.
Jan Sørensen
Ejendomsmægler, MDE