






Lykkesholms Allé 7, 1. tv, 1902 Frederiksberg C
Pragtfuld 5-værelses lejlighed med vestvendt altan på stille sidevej på Frederiksberg C!
Vi er på selve Lykkesholms Allé! En utrolig smuk og stille ensrettet sidevej til Gammel Kongevej, som er blandt det aller mest ægte Frederiksberg. Her er en udsøgt fred og ro - selv med åbne døre og vinduer - og hvis man ikke har prøvet at bo her, kan man ikke forestille sig, hvor fredfyldt her kan være. Det er en lille oase midt i byen, hvor man stadig er i gå-afstand til hele Frederiksbergs kulturelle liv, stemning og miljø, Frederiksberg Have, Værnedamsvej med sin næsten parisiske stemning og ikke mindst alle de lækre specialbutikker på indkøbsstrøget, Gammel Kongevej. Af offentlig transport i gå-afstand kan bl.a. nævnes metroen på Frederiksberg Allé, hvorfra man er på Kongens Nytorv på 7 minutter.
Ejeforeningen består af 6 lejligheder i forhuset og yderligere 3 opgange i baghuset. Lejlighederne i forhuset kommer stort set aldrig til salg - forståeligt nok. De ligger i en ejendom med udsigt til den hyggelige, velplejede have på den ene side og med altaner mod vest på den anden side. Og så har de en rigtig god størrelse, så man kan bo her længe. Sælger har boet i lejligheden i 31 år, og nu er det tid til, at en ny ejer skriver nye kapitler i bogen.
Sælger har løbende renoveret og vedligeholdt den dejlige lejlighed, som fremstår både indbydende, lys og lækker. Overalt er de originale plankegulve bevaret, stukken markant og de høje paneler intakte. Køkkenet er valgt med omhu, så det passer ind i en gammel herskabslejlighed, og det store dejlige køkken /alrum inviterer straks til gode middage i godt selskab. Herfra er der udgang til altanen, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes i fulde drag. Terrazzoen på badeværelset har været dyr, men det er det hele værd. Badeværelset er yderst funktionelt og igen er materialevalget tilpasset ejendommen med perfektion.
Planløsningen er blandt de bedste, jeg længe har set. På de 116 kvm. er der mulighed for 3 soveværelser og stadig 2 stuer. Der er ingen spildplads - alle kvm. er udnyttet optimalt.
Ejerforeningen er yderst velfungerende, og det er tydeligt at se, at det er en ejerforening, hvor alle er enige om at holde ejendommens fællesarealer pæne og ordentlige. Lejligheden har brugsret til et loftrum og et lille kælderrum, og sælger lejer p.t. et ekstra kælderrum af ejerforeningen. Til ejendommen hører et dejligt og hyggeligt gårdmiljø med fælles havemøbler, hvor man kan få græs under fødderne og nyde de varme sommeraftener.
At bo på disse adresser er ikke bare et hjem. Det er en livsstil. Velkommen til Lykkesholms Allé 7 - i hjertet af Dit & Mit Frederiksberg.

