logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Paludan Müllers Vej 2, st. tv, 1815 Frederiksberg C
Perle af en herskabslejlighed med altan og direkte nedgang til grønt fælles gårdmiljø – sidevej til Frederiksberg Allé

Lejligheden gennemgik en opgradering ved sælgers indflytning og det fornemmes, når man træder ind af døren. De gennemtænkte valg skaber en rød tråd i indretningen og efterlader et stilfuldt og indbydende udtryk. Køkkenalrummet er skabt ved at fjerne en væg og det mærkes straks, hvordan rummet åbner sig og fyldes med mere luft og lys. Sælger har skabt et køkkenalrum med et smagfuldt køkken, god opbevaringsplads og en fleksibel køkkenø på hjul. Rummet fungerer som det naturlige samlingspunkt i hjemmet. Herfra er der direkte adgang til den store altan mod vest, som forlænger opholdsområdet i de varme måneder. En trappe fører ned til den hyggelige fælles gårdhave og skaber en attraktiv sammenhæng mellem inde og ude.

Køkken og spiseplads ligger åbent i forbindelse med stuen, der giver et harmonisk opholdsrum med plads til hele familien. Der er lagt nye gennemgående egetræsgulve i hele lejligheden, hvilket giver et roligt og sammenhængende udtryk uden niveauforskelle mellem rummene.

Der er to særdeles rummelige soveværelser, begge med god plads til skabe. Det ene rum er i dag opdelt, da sælger ønskede plads til et kontor og ekstra opbevaring. I den forbindelse er der opsat en væg med lydisolerende glasruder i, som sikrer et fint lysindfald og en åben visuel forbindelse mellem stue og sovesærelse. Fungerer så godt. Løsningen står i smuk kontrast til de oprindelige herskabelige detaljer. Badeværelset fremstår stilrent med hvide fliser og behagelig gulvvarme.

Ejendommen fremstår velholdt og er løbende opdateret. Facaden blev istandsat i 2023 og i samme omgang blev der monteret nye brandsikre døre til både fortrappe og bagtrappe i samtlige lejligheder. Ejerforeningen drives ansvarligt og kendetegnes af en venlig og imødekommende atmosfære. Beboerne hilser på hinanden og har en god dialog i hverdagen, hvilket skaber en tryg og behagelig ramme om livet i opgangen. 

Der er brugsret til et depotrum samt adgang til fælles aflåst cykelkælder, kælder, 2 tørreloft  samt carport med plads til f.eks. ladcykler.

At bo på en sidevej til Frederiksberg Allé er noget helt særligt. Det kan være svært at forklare, men stemningen mærkes med det samme. Den møder dig hver dag, når du går ud ad døren eller vender hjem igen. Her får du roen fra de stille gader med grønne træer, som skaber en pause fra byens tempo, samtidig med at du har alt det bedste fra Frederiksberg lige i nærheden. Samspillet mellem ro i hverdagen og nærhed til byens liv giver området en helt særlig karakter.

Alt i alt er dette et hjem, hvor luft, herlighed og herskabelig charme går hånd i hånd med en beliggenhed, der hører til blandt Frederiksbergs mest eftertragtede. Placeringen giver nem og hurtig adgang til alt det, der gør Frederiksberg til lige præcis Frederiksberg.

Velkommen indenfor på Paludan Müllers Vej 2, st. tv. 

Sarah Amalie Kock
Ejendomsmægler, MDE