logo
image 01
solgt

Pile Alle 5D, 3. th, 2000 Frederiksberg

Nabo til Frederiksberg Have med privat parkering, elevator og sydvendt terrasse!

Man bliver noget overrasket, når man kommer igennem porten på Pile Allé 5 og træder ind på en aflukket grund, hvor udsigten er betagende, og roen er iørefaldende. Man overraskes af fuglekvidren, lys og luft, mens byens puls synes langt væk. Pile Allé er sammen med Allégade hovednerven i et kvarter på Frederiksberg, hvor historie og kultur er særlig nærværende, og hvor man stadig kan fornemme, at det engang har ligget ude på landet. I dag er området et af de mest attraktive på Frederiksberg. Lige om hjørnet finder man både KBs tennisbaner, det kulturelle teatermiljø på Frederiksberg Allé og det lækre indkøbsstrøg på Gammel Kongevej med gastronomiske oplevelser og delikatesseforretninger. Metroen på Frederiksberg Allé er ligeledes indenfor gå afstand og bringer dig nemt og hurtigt rundt i byen eller til lufthavnen. Ejendommen blev opført i 1975 og er beliggende som genbo til den smukke Frederiksberg Have, som er et besøg værd på alle årstider. Samtidig er man nabo til Frederiksberg Kirke på hjørnet af Frederiksberg Allé, som er opført i 1734 af den hollandske arkitekt Felix Dusart. 

Ejendommen er opført efter alle kunstens regler med elevator, underjordisk og aflåst parkeringskælder, store solrige altaner, ekstra parkeringspladser til gæster foran ejendommen samt et lækkert gårdmiljø med swimmingpool, omklædningsrum. legeplads og gode muligheder for at solbade eller blot nyde roen og udsigten. Ejendommen har en vicevært tilknyttet foreningen, og her er altid utrolig pænt og velholdt på ejendommens fællesarealer. I den underjordiske parkeringskælder er der også en afdeling, hvor man kan vaske og støvsuge bilen eller cyklen. Lejligheden vender mod syd, og man bemærker straks det pragtfulde lysindfald og den dejlige terrasse.

Dette er en perle af en lejlighed i hjertet af Frederiksberg. Velkommen til Slotsgården på Pile Allé 5.

Gitte Grønlund
Indehaver og Ejendomsmægler, MDE