logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Solvej 4, st. th, 2000 Frederiksberg
Gennemført, elegant og lys lejlighed med herskabelige detaljer beliggende centralt på Frederiksberg med let adgang til gårdmiljø

Smuk ejendom beliggende centralt på Frederiksberg, på selveste Solvej, der er en blind vej. Ejendommens bevaringsværdige facade fremstår som en ægte perle blandt de mange charmerende, ældre bygninger på Frederiksberg. Opført i 1904, præsenterer ejendommen sig i en dekorativ og herskabelig stil.

Denne skønne, højtliggende stuelejlighed lever fuldt op til det indtryk, man får af ejendommen udefra. Lejligheden er nænsomt renoveret med stor respekt for den oprindelige stil, kombineret med moderne løsninger, der gør hverdagen nem og funktionel. Overalt er der lagt nye gulve med elegante listeovergange uden dørtrin, og de smukke stuklofter fremstår både markante og imponerende. De originale døre er bevaret, ligesom de fine fyldninger i træet, som tilfører boligen masser af sjæl. Planløsningen er særdeles veldisponeret med mange indretningsmuligheder og ingen af rummene fungerer som gennemgangsrum.

Det arkitekttegnede snedkerkøkken fra Stillark har et eksklusivt og stilrent udtryk med en smuk bordplade. Køkken og spiseafdelingen fungerer som et naturligt omdrejningspunkt i lejligheden. Køkkenet er udstyret med integrerede hårde hvidevarer fra Miele samt Quooker, og her er der tænkt på både funktionalitet og æstetik. Rammerne er ideelle. Der er en tydelig sammenhæng i boligens stil og detaljer, der fortsætter på badeværelset, som er rummeligt og indbydende med terrazzofliser, separat bruseniche, vaskesøjle, god opbevaringsplads og gulvvarme. Stuerne vender mod vest og har brede vinduesfag og med radiatorskjulere. Derudover kommer et stort soveværelse, der vender ud mod gården, med masser af integreret opbevaring i form af både skabe og skuffer under den indbyggede seng.

Foreningen er veldrevet og præget af en god, imødekommende stemning. Der er en hyggelig gård, der er nem at tilgå fra lejligheden via bagtrappen. Den lukkede baggård har fælles borde og bænke, hvor man kan mødes over en kop kaffe.

Lejligheden er beliggende i kort afstand til dagligvarebutikker og restauranter på både Gammel Kongevej og Falkoner Allé. Man bor parallelt med Smallegade, som byder på et bredt udvalg af caféer, restauranter og specialbutikker lige om hjørnet. Samtidig er der nem adgang til de grønne omgivelser ved Frederiksberg Have samt gode shoppingmuligheder og metroforbindelser. Rådhuspladsen og Indre By nås på få minutter på cykel, og metroen kører direkte til lufthavnen på cirka 20 minutter. På trods af den centrale beliggenhed hersker der en behagelig ro i lejligheden.

En skøn lejlighed med en attraktiv beliggenhed.

Velkommen til Solvej 4. 

Sarah Amalie Kock
Ejendomsmægler, MDE