FLOT OG STEMNINGSFULD LEJLIGHED PÅ STILLE SIDEVEJ PÅ FREDERIKSBERG C.
Ejendommen er beliggende på en af de mest attraktive og populære adresser på Frederiksberg - selve Martensens Allé, som er en sidevej imellem Gammel Kongevej og Frederiksberg Allé. Martensens Allé er en lille perle på Frederiksberg C. Her er fred og ro - selv med åbne vinduer - og man er i gå-afstand til både Frederiksbergs kulturelle liv, stemning og miljø, Frederiksberg Have, Værnedamsvej og ikke mindst alle de lækre specialbutikker på indkøbsstrøget, Gammel Kongevej. Af offentlig transport i gå-afstand kan bl.a. nævnes bus og den nye metro på Frederiksberg Allé. Herfra er man på Kongens Nytorv på 7 minutter.
Ejerforeningen gennemgik i 2016 et altanprojekt, hvor ca. 50% af lejlighederne gerne ville have altaner. Flere af lejlighederne var dengang ikke interesseret i altan. Foreningen gennemgår indenfor den kommende tid et nyt altanprojekt for de lejligheder, der ikke fik altaner i 2016. Her vil det være muligt at melde sig på projektet, der vil være for egen regning. Udgangen til altanen vil formentlig blive fra soveværelset ved siden af køkkenet mod gården. Udgiften vil ca. udgøre kr. 185.000 for denne lejligheds andel.
Lejligheden fremstår flot, velholdt og indbydende med mulighed for 3 soveværelser samt spisestue og opholdsstue. Ejerforeningen er utrolig velfungerende og har en dejlig have med terrasser, grill, havemøbler fra Skagerak samt legehus, gynger og sandkasse til de mindste. Lejligheden har brugsret til et aflåst kælderrum samt en fælles garage i gården til barnevogne.
Dette er en rigtig flot lejlighed på en adresse, som kun de fleste drømmer om at komme til at bo på.