" />
Azaleavej 31, 2000 Frederiksberg

CHARMERENDE BYHUS MED SYDVENDT HAVE - EN OASE MIDT I BYEN.

Nu udbydes det mest charmerende byhus fra 1915 i det rolige og hyggelige Blomsterkvarter. Området er et lukket villakvarter, hvor børnene leger på vejen og byens puls og støj synes langt væk. Som nabo til Blomsterkvarteret er Søndermarken beliggende og indenfor gå-afstand er Frederiksberg Have beliggende med sit eventyrlige engelske haveanlæg og de romantiske kanaler.

Den sydvendte have er mildt sagt en oase midt i byen. Man er omgivet af grønne buske, træer og gamle frugttræer. Da haven vender stik syd, kan solen nydes hele dagen - fra de tidlige morgentimer, til solen går ned bag byens tage om aftenen. Her er en udsøgt fred og ro og følelsen af eget hus med egen have er ikke til at tage fejl af.

Ejendommen har samlet 125 kvm fordelt på 3 plan. Sælger har gravet ejendommens underetage ud, så der er 36 lækre kvadratmeter i underetagen med legeværelse, bryggers / garderoberum og badeværelse. 1. salen består i dag af 2 store soveværelser - her kan nemt etableres et ekstra soveværelset, hvis man har behov for det. Yderligere er det muligt at etablere et ekstra toilet på en af ejendommens andre etager.

Carlsbergbyen, Valby Langgade, Vesterbrogade og Gammel Kongevej giver gode muligheder for indkøb og gastronomiske oplevelser. Tætteste metro er Frederiksberg Allé og Dalgas Boulevard, mens busser hyppigt kører fra Roskildevej.

Dette er et enestående byhus midt på Frederiksberg. Velkommen til Azaleavej 31