" />
Fuglebakkevej 57, 2000 Frederiksberg

PRAGTFULD VILLA I SELVE FUGLEBAKKEKVARTERET MED VESTVENDT UGENERT HAVE - BEMÆRK AT BEBOLIG UDESTUE ( SPISESTUE ) IKKE INDGÅR I BOLIGAREALET, DERFOR ER HUSET SAMLET 166 M2 + 106 UNDERETAGE

Ejendommen er beliggende i det dejlige Fuglebakkekvarter, hvor børnene leger på vejene, og byens larm og puls synes langt væk. Kvarteret er præget af store grønne områder, gamle træer på de grønne alléer og store gamle charmerende villaer fra århundredeskiftet. Skolen i kvarteret hedder Duevejens skole og er meget populær og lokal. Det skal bemærkes, at børnene ikke skal over nogen store veje for at komme i skole.

Villaen er beliggende på solsiden af Fuglebakkevej, med huset placeret rigtig på grunden, så man får fuld udnyttelse af en vidunderlig syd-/vestvendt have med sol til sent ud på aften. Haven er særdeles indbydende, som en lille oase midt i byen med gamle træer, hyggeligt bålsted, som indbyder til, at familien samles og en skøn vestvendt solterrasse til sommerens lange aftener. I carporten i forhaven er der plads til 2 biler.

Ejendommen fremstår yderst velholdt med en flot hvidpudset facade, nymalet i 2019, og nyt klassisk rødt tegltag fra 2012. Ejendommen har en rigtig god planløsning og store vinduespartier, der giver et utrolig dejligt lysindfald. Det velholdte køkken fra Tectum ligger i åben forbindelse til den charmerende og indbydende udestue, som i dag fungerer som husets spisestue. Herfra kan haven, lyset og roen nydes i fulde drag. Underetagen er særdeles tør, høj og anvendelig med store vinduespartier, en god teenageafdeling med egen indgang og et dejligt badeværelse. Yderligere er der gode depotrum og familiens kreative værksted. Under udestuen er der lavet et 22 kvm. depotrum, som kan rumme alt fra cykler til opbevaring eller vasketøj.

Dette er en rigtig dejlig villa med en have ud over det sædvanlige. Velkommen til Fuglebakkevej 57!