" />
Masnedøgade 6A, 1. 14., 2100 København Ø

DEJLIG ANDELSLEJLIGHED PÅ ØSTERBRO MED VIDUNDERLIGT GÅRDMILJØ OG PARKERING TIL EJENDOMMEN

Ejendommen er yderst centralt placeret på Østerbro tæt på Fællesparken og Kildevældsparken, indkøbsstrøget på Østerbrogade, alle de hyggelige caféer og restauranter, som Østerbro byder på samt Østerbro skøjtehal lige ved Fælledparken.

Andelsforeningen består af næsten 100 lejligheder og har en sund og fornuftig økonomi. Bebyggelsen danner rammerne omkring et pragtfuldt gårdmiljø med legeplads og masser af grønne områder med borde og bænke til fri afbenyttelse. Det er en lille oase at komme ind i, hvor man kan høre en rislen fra det lille vandløb, børnenes leg i gården og unge som ældre beboere, der holder til i gården ved de mange opstillede havemøbler. I gården ved springvandet, findes der er tre etages fælleshus med køkkenfaciliteter, hvor der bl.a., afholdes generalforsamling og fastelavn. Fælleshuset kan lejes af beboerne til festlige arrangementer.


Lejligheden er i 2 plan og indeholder 2 soveværelser, maser af stueplads og et hyggeligt køkken / alrum. Badeværelset er opført i hvide klinker og har vaskemaskine og god bruseplads.

Lejligheden har brugsret til aflåst kælderrum i en tør og anvendelig kælder. Yderligere er der masser af cykelskure, cykelkælder og privat parkering til ejendommens beboere, hvor først-til-mølle begrebet er gældende. Der er p.t. et altanprojekt i ejendommen, som sælger har meldt sig til. Projektet er endnu ikke godkendt af Københavns kommune og tidshorisonten eller udgiften hertil kendes ikke. Beboerne bruger svalegangene som altaner.

Dette er en rigtig dejlig lejlighed på en god beliggenhed på Østerbro.