Mathildevej 4, 3. th., 2000 Frederiksberg

Unik penthouselejlighed med privat tagterrasse og sol hele dagen på smukke og idylliske Mathildevej


Her får du en lejlighed fordelt over to plan. Lejligheden ligger øverst, så du undgår støj fra overboer – her er fuldkommen ro. På tredje etage er der 83 kvadratmeter bolig (BBR) med stue, køkken, værelse, badeværelse og fordelingsgang/entre. Køkkenet er fra AUBO, og byder på masser af opbevaringsplads og god bordplads. Fra køkkenet er der udsigt til de grønne omgivelser gennem et vinduesparti mod nord, hvilket giver det fineste aftenlys. Badeværelset er meget velholdt med fliser i blå nuancer, badekar, gulvvarme, vaskemaskine og vindue. Værelset har originale skabsvægge på begge sider, som giver masser af opbevaringsplads, som jeg ofte ser som en mangelvare. Stuen vender stik syd, hvilket giver et dejligt lysindfald fra de to brede kvistvinduer.


På fjerde og øverste etage findes et stort disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder. I dag bruges det som kontor og opholdsrum. Her er et nyanlagt vandafvisende og meget praktisk tæppe. Fra fjerde sal er der udgang til lejlighedens højdepunkt: tagterrassen. Her har du sol hele dagen uden skygge fra omkringliggende ejendomme. Udsigten er fantastisk, og du kan opholde dig uforstyrret på tagterrassen. Med sine 13 kvadratmeter er der rig mulighed for forskellige indretninger. Sælger har på nuværende tidspunkt borde-bænkesæt, grill og masser af grønne planter. Tagterrassen er en oplevelse for sig – udsigten er enestående og betagende i enhver henseende. Her kan solen, udsigten og roen nydes hele dagen lang. Du har solnedgang mod vest fra første parket. Man er på toppen af Frederiksberg, selvom man befinder sig på tredje og fjerde sal.


Ejendommen, opført i 1884, fremstår smuk og indbydende. Den skagensgule farve er det første, du bemærker, når du drejer ind ad Mathildevej. Der er mange fine udskæringer og detaljer på ejendommen. Det brede trappeløb med smukke balustre bidrager til ejendommens herskabelige karakter. Foran ejendommen er der to hyggelige rosenbede – en lille oase midt i byen. I ejendommens gård er der fælles havemøbler til beboerne. Ejerforeningen er veldrevet, og beboerne har et rigtig godt fællesskab.


Udover ovenstående har denne lejlighed også brugsret til en garage i gården. Der er masser af opbevaringsplads til cykler, motorcykel eller hvad man nu kunne have behov for.


Mathildevej er en historisk og charmerende vej, der fik sit navn omkring år 1883. Området omkring Mathildevej er som en lille landsby, der oser af atmosfære og stemning, hvilket skaber en unik og indbydende boligoplevelse, så snart man drejer ind på vejen. Der er gode parkeringsforhold. Beliggenheden er sådan, at grænsen mellem by og natur synes at flyde sammen, med nærhed til Frederiksberg Have, Konge Kvarteret, Søndermarken og Zoologisk Have, hvor det er oplagt at have årskort til.


Denne lejlighed er noget helt særligt.


Velkommen til Mathildevej 4, 3. th.