" />
Tesdorpfsvej 24, st., 2000 Frederiksberg

PRAGTFULD VILLALEJLIGHED MED EGEN GARAGE OG OPDELT SOLRIG HAVE!

Ejendommen er beliggende i et dejligt villakvarter på Frederiksberg - imellem Femte Juni Plads og Fuglebakkekvarteret. Området har altid været præget af en eksklusiv stemning, som stadig den dag i dag er kendetegnet for den smukke alle, Tesdorpfsvej, med de store grønne træer og de omkringliggende villaveje. I gå-afstand finder man både Metro, gode skoler, Grøndalsparken samt lækre indkøbsmuligheder på Godthåbsvej, som i dag er et lækkert og alsidigt indkøbsstrøg med både specialbutikker og muligheder for gastronomiske oplevelser. Der er gode parkeringsforhold lige foran hoveddøren og lejligheden har tillige en privat garage til enten opbevaring eller parkering. Haven er en oase midt i byen. Her er særdeles ugenert, og solen og livet i haven kan nydes i fulde drag. Haven er opdelt, så hver lejlighed holder hver sin del.

Den smukke ejendom er opført i 1891 i røde sten og med et tag, der blev skiftet i 2008. Lejligheden fremtræder lys og indbydende, med store vinduespartier og dejlige store stuer. Man kan tydeligt fornemme, at der har været fokus på stuerne, hvor man har haft mange hyggelige stunder med venner og familie. Der er et pragtfuldt lysindfald - ikke mindst i den charmerende havestue, hvor der er vinduer til alle sider og direkte udgang til den dejlige have. Ejendommen henvender sig til unge som ældre, da man nemt kan indrette flere børneværelser eller hjemmekontor, jf. alternativ plantegning. Der må påregnes en lettere renovering af lejlighed.

Ejendommen er i dag opdelt i 2 villalejligheder med en delvis opdelt og fælles kælder. Lejligheden har eksklusiv brugsret til både pulterrum og 2 værelser i kælderen, der er oplagt til enten teenageafdeling eller hjemmekontor. Kælderen er dog ikke godkendt til beboelse. Lejligheden sælges som et dødsbo og skifteretsattest afventes. Dette er en rigtig dejlig villalejlighed med mange indretningsmuligheder i et attraktivt villakvarter på Frederiksberg.

Velkommen til Tesdorpfsvej 24.