Frederiksberg Alle 35, 1. th., 1820 Frederiksberg C
SOLGT
Frederiksberg Alle 35, 1. th., 1820 Frederiksberg C
GENNEMFØRT MODERNE HERSKABSLEJLIGHED MED SYDVENDT ALTAN - PÅ SELVE FREDERIKSBERG ALLÉ!
Denne imponerende lejlighed ligger i en ejendom med en mindst lige så imponerende adresse. Her befinder man sig vitterligt på det allermest grønne og det allermest ægte Frederiksberg - med et skønt kig til den smukke og karakteristiske Allé. Frederiksberg Allé er blandt de mest attraktive adresser på Frederiksberg. Herfra er man i gå-afstand til alle de lækre specialbutikker, delikatesseforretninger og gastronomiske oplevelser på Frederiksberg C, det kulturelle liv på selve alléen, mens man for enden af Frederiksberg Allé finder Frederiksberg Have med sit eventyrlige engelske haveanlæg og de romantiske kanaler.
Den herskabelige ejendom og den hyggelige, velplejede have blegner nærmest, når man træder indenfor i lejligheden. Den er blevet gennemrenoveret - ja, nærmest genfødt - og der er skabt en helt igennem vellykket kombination af det gamle, herskabelige og det moderne og funktionelle. Og det på en måde som inviterer til liv og gode stunder i de hjemlige omgivelser. De tre stuer en suite og det store køkken/alrum begaver boligen med lys, rummelighed og fleksibilitet i forhold til indretningen.
Sælger har renoveret lejligheden i årene 2019 - 2020 med de lækreste løsninger og materialer - herunder bl.a. nyt køkken, nye vinduer, delvist nye sildebensparketgulve i eg, så der i dag er ens gulve i hele lejligheden. De flotte stuklofter er bevaret, alt el er trukket på ny med IHC Wireless afbrydere, og der er lavet et lækkert badeværelse med behagelig gulvvarme, armaturer fra Vola og smukke klinker fra File Under Pop. Fra det lækre køkken, er der direkte udgang til altanen, der blev opført i 2016 med gulv i sibirisk lærketræ. Herfra kan solen, udsigten til det grønne og roen nydes i fulde drag hele dagen.
Lejligheden er i særklasse på en af de bedste adresser på Frederiksberg! Velkommen til Frederiksberg Allé 35.