Fuglebakkevej 88B, 3. tv., 2000 Frederiksberg

NYOPFØRT OG EKSKLUSIVT - MED LYS, KVALITET OG FUNKTIONALITET I HØJSÆDE.

33 lejligheder er opført - 27 er solgt - 6 tilbage.

Lejlighederne på Fuglebakkevej 88 skriver sig ind i et kvarter med en rig, kulturel historie. Fuglebakkekvarteret er kendt for sine mange idylliske veje med historiske bygninger, der vidner om en begivenhedsrig fortid. Den gamle, fredede skole på Duevej fra 1906, fungerer stadig som kvarterets folkeskole, og den elegante bygning på Drosselvej husede engang Fuglebakkens Børnehospital, mens den kendte billedhugger Edvard Eriksen lavede Den lille Havfrue i sit hjem på Fuglebakkevej 59. Mange af Danmarks største skuespillere har trådt deres barnesko i kvarteret eller boet her det meste af livet som dedikerede Frederiksberg-borgere. Oplev det dejlige kvarter i en bydel, hvor blandt andre Dirch Passer, Lily Broberg, Birthe Neumann, Morten Grunwald og Malene Schwartz også følte sig hjemme.

Frederiksberg er en lille smuk landsby midt i storbyen, og fremstår som handels- og kulturlivets mekka. Den ene specialbutik afløser den anden som perler på en snor, og det er altid muligt at få lækre delikatesser med hjem i cykelkurven. Ligeså er kulturlivet i fokus på Frederiksberg og er fyldt med både teatre og koncertsteder. Men under byens puls besidder Frederiksberg også en overraskende ro, hvor man som storbymenneske får det bedste fra begge verdener - og det er lige fra at være i gå- eller cykelafstand til gode indkøbsmuligheder og gastronomiske oplevelser til at kunne vende hjem til en fredelig zone på Fuglebakkevej 88. I ejendommens gårdhave eller på de private altaner kan solen og roen nydes i fulde drag. Om sommeren er det fantastisk at kunne lade altandørene stå åbne ud mod sit eget grønne uderum midt i byen.

Den smukke ejendom er nyopført og stod først klar til indflytning i foråret 2023. Der hersker en moderne eksklusivitet over ejendommen - både hvad angår planløsning, materialevalg, fællesområder og ikke mindst bygningens placering på grunden i forhold til verdenshjørnerne. I flere af lejlighederne åbner elevatoren direkte ind til lejligheden, ligesom du naturligvis kan køre direkte ned i kælderen, hvor din bil har mulighed for at holde parkeret i den aflåste parkeringskælder.En parkeringsplads i ejendommens parkeringskælder kan tilkøbes for kr. 395.000. Der er også tænkt på cykelisterne, som har deres egen cykelelevator fra gaden og ned til cykelkælderen. Der skal ikke herske tvivl om, at der har været mange tanker inde over ejendommens opførelse. Fokus har været lys, kvalitet og funktionalitet.

Lejligheden er opført med de lækreste løsninger og materialer og med store vinduespartier, så der er et dejligt lysindfald fra begge sider. De flotte gulve i eg er med gulvvarme på fjernvarme og står flot sammen med de elegante køkkener fra Køkkensnedkeren, som er opført med indvendige skuffer i massiv eg og bordplade i corian. Alle lejlighederne har adgang til deres private uderum på altanerne. Lejlighederne har mulighed for tilkøb af garderobeløsninger, ekstra garderobeskabe eller indbyggede skriveborde i samme materiale som køkkenet. Eksempler kan drøftes på fremvisning.

Ejerforeningen råder over en gæstelejlighed med både køkken og badeværelse, som kan lejes af beboerne for kr. 350 pr. overnatning. Der verserer en husorden med regler for anvendelsen. Lejlighederne har alle brugsret til et kælderrum. Billederne er et sammendrag af alle lejlighederne og præsenterer derfor ikke kun den enkelte lejlighed. Der er ligeledes enkelte uddrag af 3D visualiseringer med detaljer, som kan fremstå anderledes i virkeligheden.

Dette er i enhver henseende en eksklusiv oase på Frederiksberg - med en standard der overgår forestillingen om nybyggeri på flere niveauer.

Velkommen til Fuglebakkevej 88.