SMUKKESTE LEJLIGHED I SELVE AKSEL MØLLERS HAVE MED ELEVATOR, ALTAN OG EN PRAGTFULD UDSIGT OVER BYENS TAGE.
Aksel Møllers Have ligger midt i det populære Svømmehalskvarter og tårner sig op over byens tage og de skønne trækroner. Ejendommen fanger nysgerrige blikke fra forbipasserende, der beundrende forestiller sig, hvordan det mon er at bo i denne ejendom med elevator, dejlige altaner og en udsigt, som de fleste kun drømmer om at have. Området omkring Aksel Møllers Have er vokset utrolig meget igennem de senere år, og der hersker i dag en helt særlig stemning af livet i byen. Fra hoveddøren har man få minutters gå-gang til bl.a. Metro, gastronomiske oplevelser og små hyggelige caféer og vinbarer. Alligevel er her en udsøgt ro - selv med åbne døre og vinduer.
Ejendommen fremstår utrolig flot og velholdt, og det er tydeligt at se, at det er en forening, som godt kan lide at have det pænt. Der er 2 viceværter, der bl.a. holder fællesarealerne og gårdmiljøet pænt og rent. Det hyggelige gårdmiljø indeholder legeplads til de mindste samt flere områder med borde og bænke, hvor de lange sommeraftener kan nydes i fulde drag. Ejendommens faldstammer er netop skiftet, og der er installeret nye sikkerhedsdøre i både for- og bagdør.
Dette er om muligt den smukkeste lejlighed i Aksel Møllers Have. Sælger har istandsat lejligheden med bedste løsninger og materialer. Det lækre køkken er opført i hvide elementer, bordplade i sort granit, Quooker og glaserede fliser fra File under Pop - alle håndlavede og unikke i udtrykket. I hele lejligheden er der lagt nye gulve - 2 cm massive egetræsplanker fra Dansk Plank, som giver et flot og ensartet præg på lejligheden.~Det lækre badeværelse er ligeledes lækkert istandsat med håndlavede klinker fra Marrakech Design, gulvvarme og armaturer fra Grohe og Hans Grohe. Alt er udført i årene 2018-2019 og fremstår lyst, lækkert og indflytningsklart.
Altanen er et kapitel for sig. Udsigten er ganske enkelt enestående og betagende i enhver henseende. Her kan solen, udsigten og ikke mindst roen nydes i fulde drag fra tidlig morgen.