" />
Sankt Thomas Alle 3, 4. tv., 1824 Frederiksberg C

IMPONERENDE HERSKABSLEJLIGHED MED EN PRAGTFULD UDSIGT PÅ SELVE SANKT THOMAS ALLÉ!

Sankt Thomas Allé er en af de mest attraktive adresser på indre Frederiksberg. Vi befinder os på en utrolig smuk og stille ensrettet sidevej imellem Gammel Kongevej og Sankt Thomas Plads på Frederiksberg Allé. Her er en udsøgt fred og ro - selv med åbne vinduer - og hvis man ikke har prøvet at bo her, kan man ikke forestille sig, hvor fredfyldt her kan være. Det er en lille oase midt i byen, hvor man stadig er i gå-afstand til hele Frederiksbergs kulturelle liv, stemning og miljø, Frederiksberg Have, Værnedamsvej og ikke mindst alle de lækre specialbutikker og gastronomiske oplevelser på de omkringliggende veje. Af offentlig transport i gå-afstand kan bl.a. nævnes den nye metro på Frederiksberg Allé, hvorfra man er på Kongens Nytorv på 7 minutter.

Den herskabelige ejendom, med de små hyggelige haver foran, blegner nærmest, når man træder indenfor i lejligheden. Den er blevet gennemrenoveret i 2020, hvor der er skabt en helt igennem vellykket kombination af det gamle, herskabelige og det moderne og funktionelle. Og det på en måde som inviterer til liv, samvær, glæde og gode stunder i de smukke stuer en suite og det lækre håndbyggede snedkerkøkken fra OAK STUDIO med armaturer fra Toni. I hele lejligheden er der lavet nye forsatsrammer og flotte radiatorskjulere, der giver lejligheden den ekstra gennemførte stil og herskabelige stemning. I soveværelserne og den bageste stue er der skabe fra Handcrafted Interior. Overalt i lejligheden er der et pragtfuldt lysindfald fra de store vinduespartier.

Foreningen råder over stort parkeringsområde, hvortil der for foreningens medlemmer er gratis parkeringsmuligheder. Desuden et hyggeligt fælles gårdmiljø med fælles havemøbler, hvor man kan få græs under fødderne og nyde de varme sommeraftener. Lejligheden har brugsret til et loftrum.

Velkommen til en perle af en lejlighed på Sankt Thomas Allé 3.