Området ved 5. Juni Plads er et af de mest eftertragtede og eksklusive villakvarterer på Frederiksberg. Frem til 1900-tallet blev området brugt til landbrug. Nu er der parker, grønne områder og legeplads i stedet for og området er præget af flotte villaer fra århundredeskiftet og fremad. Trafikken er minimal, roen er iørefaldende, og der er masser af børn på vejen at lege med. Det er vigtigt at bemærke, at ejendommen ligger på den stille del af Tesdorpfsvej, som er et udpræget dejligt villakvarter. Tætteste Metro er Lindevang Station på Dalgas Boulevard, som er en kort tur herfra på gå-ben på ca. 5 minutter.
Ejendommen, som er opført i 1950, består af 2 halve dobbelthuse med lodret skel. Man har derfor eksklusiv brugsret til sin helt egen private have og har på alle måder fornemmelsen af egen villa. Sælger har boet i ejendommen siden 1976 og har løbende passet på ejendommen.
Fra de dejlige lyse stuer er der direkte adgang til den solrige og ugenerte have, som omkranser huset. Her kan solen nydes hele dagen fra tidlig morgen til den går ned bag byens tage ca. 20.30 om aftenen om sommeren. Stuerne er lyse og indbydende - ligeledes med et pragtfuldt lysindfald hele dagen, da de begge vender mod de solrige verdenshjørner. Sælger har valgt at bevare væggen ind til køkkenet, så man har muligheden for at lukke en dør imellem køkken og spisestue. Et rigtig godt valg der også understreger arkitektens mening med husets anvendelse tilbage i 1950.
Ejendommens oprindelige planløsning er blevet bevaret og giver muligheden for 3 soveværelser og et kammer på 1. sal samt dejlige stuer en suite i stueplan. Underetagen er højloftet, tør og yderst anvendelig som teenageafdeling og gæsteafdeling, da der både er bruser, egen indgang og 2 store gode værelser, der dog ikke er godkendt til beboelse og derfor kommer ud over de oplyste beboelseskvadratmeter. Ejendommen ligger højt på Frederiksberg, og der har aldrig været en dråbe vand i kælderen. Der hører også en garage på 15 kvm. med til ejendommen med elektrisk port med kode.
Et pragtfuld hjem i et dejligt villakvarter på Frederiksberg - Velkommen til Tesdorpfsvej 74.