Der er ingen tvivl om, at dette her er indbegrebet af, når Gammel Kongevej er bedst. Vi er bogstavelig talt i 1. parket til Søerne med en udsigt, der er betagende på alle årstider. Gammel Kongevej forbinder livet ved Søerne med Frederiksberg C og i alle retninger fra gadedøren møder man de hyggelige, kulturelle og gastronomiske oaser, som både Frederiksberg og indre by byder på - herunder bl.a. Værnedamsvej med alle dens delikatesseforretninger og lækre restauranter og vinbarer i særklasse. Ligeså ligger Ny Teater få minutters gå-gang herfra.
Ejendommen er opført i 1868 af familien Messerschmidt. I 1977 blev ejerforeningen etableret ved en udmatrikulering af de enkelte lejligheder. Sælger har ejet lejligheden siden 1998, og ejerforeningen har igennem disse år været igennem større renoveringer - herunder bl.a. facaderenovering, der er lagt dræn mod gaden, elevator og tagterrasse er opført i 2003/2004, altaner er opført, faldstammer er delvist udskiftet og afkalkningsanlæg er indsat.
Lejligheden fremstår pæn og indbydende og er indbegrebet af en ægte herskabslejlighed med de oprindelige smukke plankegulve og imponerende stuklofter, som ejendommen er født med. Der er et pragtfuldt lysindfald, og udsigten til Søerne og naturen er intet mindre end pragtfuld på alle årstider. De mange stuer en suite indbyder til gode stunder i godt selskab og den direkte adgang til 3 altaner, giver fornemmelsen af lys og luft.
Fra køkkenet er der adgang til lejlighedens store altan, hvorfra elevatoren kører direkte op på ejerforeningens fælles tagterrasse. Her kan solen og udsigten nydes hele dagen, fra solen står op, til den går ned bag byens tage. I gården er der p.t. parkeringspladser, som kan lejes af ejerforeningen. Der er lige nu ledige pladser, hvis man ønsker en. Elevatoren fører hele vejen fra parkeringspladserne til lejlighederne og videre til tagterrassen. Nemt og bekvemt.
Dette er en rigtig dejlig herskabslejlighed, der har det hele med en udsigt, der er enestående. Velkommen til Gammel Kongevej 25.