" />
Allegade 24A, 4. TV., 2000 Frederiksberg

UNIK BELIGGENHED MED SMUK UDSIGT TIL SKOVHAVEN VED LUDVIGSMINDE - PRAGTFULD LYS HERSKABSLEJLIGHED MED SYD/VESTVENDT ALTAN

Allégade er den ældste gade på Frederiksberg. Alléen blev anlagt, da Frederik III i 1651 tillod 20 bønder at opføre fæstegårde på begge sider af den nuværende gade. I dag er den smukke allé en af de mest populære adresser på Frederiksberg. Herfra er man nabo til Frederiksberg Have, indkøbsstrøget på Gammel Kongevej og alle de lækre specialbutikker, delikatesseforretninger og gastronomiske oplevelser som Frederiksberg byder på. Det grønne område på Allégade skråt foran ejendommen bliver i dagligdagen brugt af beboerne til petanquebane eller blot nyde sin kaffe eller drink i solen og de dejlige omgivelser.

Smuk præmieret ejendom fra 1897, med præsentabel opgang med smukke dekoreret vinduer. Ejendommen er gennemgående renoveret de seneste år med bl.a. nyere tag i naturskifer, flot ny renoveret facade, kælder, kloak samt renovering af adgangsvej med toppede brosten. Lejligheden har brugsret til stort kælderrum, og mulighed for parkering af cykler i gården.

Pragtfuld lys herskabslejlighed i den helt rigtige stil, med smukke detaljeret stuklofter, flotte egetræsgulve og fyldningsdøre. Lejligheden blev smagfuldt renoveret i 2015, med elegant nyt badeværelse med gulvvarme og indbygget vaskesøjle. Der er vindue i badeværelset, så der er gode lysforhold og let at udlufte. Som en del af renoveringen blev der indlagt nyt el indfræsede i væggene, nye lydisolerende vinduer, og køkkenet blev renoveret med nye elementer fra HTH og ny bordplade. Lejligheden er særdeles velindrettet med rumlig entre, hyggelig spisestue med dobbelte fløjdøre til skøn opholdsstue med udgang til solrig syd-/vestvendt altan, fordelingsgang, walk in closet med indbygget skabe samt 2 gode soveværelser.

Enestående lys og indbydende herskabslejlighed med skøn udsigt til rådhuset og skovhaven ved Ludvigsminde.

Velkommen til Allegade 24A, 4.tv.