PRAGTFULD VILLALEJLIGHED MED EGEN INDGANG, PRIVAT HAVE OG 2 PARKERINGSPLADSER.
Området ved 5. Juni Plads er et af de mest eftertragtede og eksklusive villakvarterer på Frederiksberg. Frem til 1900-tallet blev området brugt til landbrug. Nu er der parker, grønne områder og legeplads i stedet for og området er præget af flotte villaer fra århundredeskiftet og fremad. Trafikken er minimal, roen er iørefaldende, og der er masser af børn på vejen at lege med. Det er vigtigt at bemærke, at ejendommen ligger på en sidevej til den stille del af Tesdorpfsvej, som er et udpræget dejligt villakvarter. Tætteste Metro er Lindevang Station på Dalgas Boulevard, som er en kort gå-tur herfra på ca. 4-5 minutter.
Den smukke og karakteristiske funkis-ejendom består af 2 villalejligheder, der har status som ejerlejligheder. Man har eksklusiv brugsret til sit eget private havestykke og har på alle måder fornemmelsen af egen villa. Yderligere er der 4 parkeringspladser foran ejendommen - 2 til hver lejlighed. Sidst men ikke mindst er der et isoleret skur til opbevaring og et overdækket areal til bl.a. cykler, som alene tilhører denne lejlighed.
Den smukke ejendom blegner nærmest, når man træder ind i den dejlige stue i lejligheden. Til alle sider er der grønt grønt grønt, og det pragtfulde lysindfald står flot ind ad de store vinduespartier. Den store terrasse omkranser lejligheden og giver et uderum, der fungerer som ekstra stuer i de dejlige sommer-måneder. Her er der indrettet små hyggelige terrasser, hvor solen, roen og udsigten kan nydes i fulde drag. Den største terrasse vender mod vest, og kan nemt rumme 10-12 mennesker til middag. Her er der sol det meste af dagen, til den går ned bag byens tage langt ud på aftenen. I den dejlige private have er der naturligvis både det grønne græsareal og flere hyggekroge samt en ekstra terrasse med åben pejs.
Planløsningen i lejligheden er optimal, da den private afdeling med 4 soveværelser er samlet bagest i lejligheden. Det lækre badeværelse er opført i 2015 og står stadig som nyt. Det er opført med en let og elegant glasvæg til bruseafdelingen og selvfølgelig endnu en udgang til terrassen. En lækker detalje, der viser, at der er tænkt over indretningen.
Et pragtfuld og indflytningsklart hjem - Velkommen til N. Dalhoffs Vej 6A, Frederiksberg.