Søndre Fasanvej 58, st., 2000 Frederiksberg

FLOT GENNEMRENOVERET LEJLIGHED MED BRUGSRET TIL EGEN SYDVENDT HAVE

Flot gennemrenoveret lejlighed - ja, nærmest genfødt - og der er skabt en helt igennem vellykket kombination af det gamle herskabelige og det moderne og funktionelle. planløsningen er vendt, og hjertet i lejligheden er i dag det store køkken/alrum, som hænger perfekt sammen med opholdsstuen. Man bliver forblændet af den kompromisløse istandsættelse, der er gennemsyret af kvalitet. Det lækre køkken/alrum er selvfølgelig et håndbygget snedkerkøkken med Quooker og alt i hårde hvidevarer. Det elegante badeværelse er med smukke terrazzo klinker, indbyggede skabe og naturligvis armaturer fra Vola. Overalt i lejligheden er der flotte originale trægulve. Planløsningen er gennemtænkt, idet man har flytte køkkenet og placeret det centralt i lejligheden og skabt 2 børne-/arbejdsværelser. Prikken over I'et er lejlighedens vidunderlige have med udsigt til Søndermarken. Haven er lukket og dejlig ugeneret med masser af sol, da haven ligger sydvendt og uden store bygninger foran haven.

Pæn velholdt gulstensejendom fra 1934 med pænt indgangs- og opgangsparti, Ejendommen har solceller på taget, som giver et godt tilskud til el regningen. Kælderen er ejet af tredjemand, men ejerforeningen anvender pt. kælderen som fælles vaskekælder, værksted, cykelkælder og lejligheden har mulighed for at leje et kælderrum. Der er endvidere evt. mulighed for leje af garage i gården. Haven til ejendommen er forbeholdt stuelejlighederne, så de enkelte stuelejligheder kan anvende havestykkerne ud for deres lejlighed.

Ejendommen er beliggende på hjørnet af Normasvej i det attraktive hyggelige Blomsterkvarter, hvor børnene leger på vejen og byens puls synes langt væk. Som nabo til Blomsterkvarteret ligger det naturskønne Søndermarken og Zoologisk Have og indenfor gå-afstand er Frederiksberg have.

En sjælden udbudt lejlighed med egen have og hvor kvaliteten er i højsæde.

Velkommen til Søndre Fasanvej 58, st.