I HJERTET AF FREDERIKSBERG C - MODERNE LEJLIGHED MED STOR SYDVENDT ALTAN
Lejligheden ligger stille tilbagetrukket fra Platanvej med god central beliggenhed imellem Frederiksberg Allé og Vesterbrogade! Fra ejendommen er der hurtig adgang til dagligvareindkøb- og restauranter på Vesterbrogade, små 200 meter til Metroen ved Frederiksberg Allé samt de skønne grønne arealer i Frederiksberg Have og Søndermarken. For enden af Frederiksberg Allé ligger specialforretningerne på Værnedamsvej og bag ved Vesterbrogade bryder den nye spændende Carlsberg By frem.
Ejendommen er moderne fra år 1970 med handicapvenlige elektroniske døre og elevatorer. Som beboer er der bl.a. brugsret til cykelopbevaring, vaskekælder og den store grønne gårdhave. Hertil er der eksklusiv brugsret til depotrum i kælderen. Endeligt råder foreningen over et større parkeringsareal med gæstepladser, samt mulighed for at leje privat p-plads.
Særdeles velindrettet 2-værelses lejlighed på hele 78 m2 med skøn sydvendt altan. Lejligheden indeholder entre, møblerbar fordelingsgang med indbyggede garderobe, soveværelse med skabsvæg, pænt badeværelse i lyse klinker med vaskemaskine, køkken i hvide elementer samt stor lys opholdsstue med udgang til god solrig altan. Væggen imellem køkken og stue kan evt. fjernes, hvis man ønsker en moderne udformning af lejligheden med åbent køkken til opholdsstuen.
En perfekt mulighed, for kunden der gerne vil sætte præg på sin lejlighed.