Denne enestående penthouselejlighed ligger øverst på Frederiksberg Allé, et område fyldt med historie og charme. Her får du en boligoplevelse ud over det sædvanlige. Denne unikke lejlighed på femte og dermed øverste etage byder på to skønne altaner, en mod øst og en mod sydvest, begge med en betagende udsigt over byens smukke ejendomme. Fra den østvendte altan kan du nyde udsigten til Frederiksberg Allé og morgendagens sol, mens du beundrer Jeppe Heins kunstværk Balance of Time, som skaber en helt særlig atmosfære.
Lejligheden breder sig over 137 veludnyttede kvadratmeter, der giver mange muligheder for at indrette sig efter forskellige behov. Lejligheden er på nuværende tidspunkt opdelt i privat- og gæsteafdeling. I privatafdelingen er der stort soveværelse med walk-in closet og direkte udgang til østvendt altan, hvor man har morgensolen og kig til den karakteristiske og smukke Allé. Værelse med godt lysindfald og stort badeværelse med gulvvarme, vinduesparti og bruseniche. I gæsteafdelingen er der køkken, stor stue og spisestue med udgang til den store altan, entré og gæstetoilet. Det flotte mørke egeparketgulv skaber et flot gennemgående udtryk og løber gennem hele lejligheden, undtagen på badeværelset og gæstetoilettet.
Med intet mindre end to altaner får du det bedste af begge verdenshjørner. Den østvendte altan byder på skønt morgenlys og udsigt til Frederiksberg Allé, mens den sydvestvendte altan vender mod gården og indbyder til afslapning i eftermiddagssolen. Sælger har passet utroligt godt på lejligheden i de 24 år, de har boet her, hvilket kan ses og opleves lige så snart man træder indenfor døren.
Frederiksberg Have er også altid et besøg værd og kan ligeledes nås inden for få minutter. Cityringens metrostop ved Frederiksberg Allé ligger på modsatte side, hvorfra hele byen kan nås på ca. 15 min. På trods af den yderst centrale beliggenhed er der en udsøgt ro både i lejligheden og på den store altan mod gården.
Ejendommen er opført i 1975 og tilbyder dig den moderne og funktionalitet, du kan ønske dig, herunder brugsret til to parkeringspladser og brugsret til eget kælderrum. Beliggenheden på Frederiksberg Allé er yderst attraktiv, midt i det pulserende byliv, men alligevel med en rolig og fredelig atmosfære.
Velkommen til Frederiksberg Allé 43.