På tredje etage, på en skøn sidevej til Godthåbsvej, finder man denne elegante herskabslejlighed, hvor de klassiske detaljer er bevaret, samtidig med at sælger har tilført moderne løsninger, der gør hverdagen meget lettere. Allerede i entréen mærker man den særlige stemning, og det gennemgående lys fra køkkenet til de smukke stuer en suite skaber en luftig og indbydende atmosfære. Lejligheden fremstår utrolig flot og herskabelig med en optimal udnyttelse af kvadratmeterne. De mange charmerende detaljer herunder smukke plankegulve, rosetter, fyldningsdøre, høje paneler og en imponerende loftshøjde.
Lejligheden rummer to stuer en suite med et fantastisk lysindfald, især fra karnappen, der byder på fine, originale detaljer. Spisestuen har plads til et stort spisebord, og sælger har fået lavet en flot, indbygget reol, som giver ekstra opbevaringsplads. Herfra er der udgang til den store vestvendte altan, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes. Da der på nuværende tidspunkt ikke er en altan over, strømmer lyset frit ind. Derudover byder lejligheden på et rummeligt soveværelse med indbyggede skabe samt et ekstra værelse, der i dag fungerer som børneværelse, men som kan tilpasses efter behov. Køkkenet er stilfuldt og velindrettet med masser af skabsplads. Badeværelset fremstår indbydende med hvide fliser, et klassisk badeværelsesmøbel og elegante armaturer.
Ejerforeningen består af tre opgange og er yderst veldrevet med et godt naboskab og mulighed for socialt samvær. Ejendommen fra 1903 fremstår smuk og indbydende med dekorative udskæringer, et stort indgangsparti og et bredt trappeløb med flotte balustre. Den hyggelige, lukkede gårdhave er indrettet med fælles borde og bænke, et legehus og masser af plads til de mindste. Som beboer har man brugsret til fælles værksted, cykelkælder og pulterrum på loftet. Ejendommen er i særdeles god stand, og ejerforeningen har for nylig gennemført en omfattende renovering, hvor de originale kernetræsvinduer mod gaden er blevet istandsat, og vinduerne på bagtrapperne er udskiftet. Derudover er sålbænke, tag og tagkviste gennemgået, hvilket understreger foreningens fokus på vedligeholdelse af ejendommen.
Kronprinsesse Sofies Vej er opkaldt efter Sofie af Grækenland og fik sit navn omkring år 1900. I dag er gaden særdeles eftertragtet, da den ligger roligt, men samtidig tæt på Godthåbsvejs mange specialbutikker, hyggelige caféer og gode indkøbsmuligheder. Metrostationen ved Aksel Møllers Have, som åbnede i 2019, ligger blot en kort gåtur fra lejligheden.
Dette er en unik bolig med masser af lys, luft og udsigt kombineret med en af Frederiksbergs bedste beliggenheder. En lejlighed, der skal opleves!