Denne lejlighed er virkelig noget særligt. Den er blevet totalt istandsat og moderniseret de seneste par år, hvor der er lagt vægt på både funktionalitet og æstetik. Køkkenet er flyttet ind i stuen, vægge er fjernet for at skabe et åbent og lyst miljø og der er blevet fræset nyt el ind i væggene. Hjertet i hjemmet er det rummelige køkkenalrum med et smagfuldt snedkerkøkken fra Hanstholm, der er specifikt valgt og fremstillet til lige præcis denne lejlighed. Intet er overladt til tilfældighederne der har været fokus på æstetik, stil og funktionalitet. Dybe skabe med masser af plads, skuffer med fingertappede egetræssamlinger, stålbordplade, de bedste hårdehvidevarer, quooker m.v.
Den samme fokus og detaljeorientering gør sig gældende i resten af lejligheden alt fra de fritlagte bjælker og brændeovnen til den skønne loftshøjde og trægulvene. Fra stuen kan du åbne op til en spansk altan og nyde morgensolen, mens du kigger ud på det smukkeste gamle kastanjetræ lige udenfor. Sælger har boet i lejligheden i over 20 år og nydt hver enkelt dag. Lejligheden rummer to værelser med masser af opbevaringsplads og muligheder. Derudover er der et ekstra værelse, hvor det tidligere køkken lå. I dag fungerer det som kontor med en specialbygget New Yorker-væg og udsigt til Søndermarken. Og fordi du bor på øverste etage, slipper du for overboer. Her er bare fred og ro. Badeværelset blev renoveret i 2024 og fremstår nu moderne og lækkert med italiensk marmor, stor bruseniche, smagfuldt bademøbel, stilfulde armaturer, varme i håndklædetørrerne og gulvvarme. Der er tænkt over selv den mindste detalje.
Lejligheden ligger øverst i en smuk, præmieret ejendom fra 1902, tegnet af arkitekt Valdemar Schmidt. Ejendommen er placeret på en skøn og ugenert beliggenhed på Brøndsteds Allé i det attraktive og unikke Bakkegårdskvarter på Frederiksberg C. Beliggenheden giver dig det bedste af fredelige omgivelser samt nem adgang til byens liv. Inden for kort afstand finder du metrostationen ved Frederiksberg Allé, dagligvarebutikker, caféer og restauranter.
Ejendommen skiller sig ud med sin elegante opgang fyldt med dekorative detaljer, der oser af historie og charme. Når du træder ud i den fælles have, bliver du mødt af et lille, grønt paradis. Her kan du nyde aftensmaden og bruge de fælles havemøbler eller måske holde en hyggelig fødselsdag under pæretræerne og rosenbuskene. Har du brug for et øjeblik for dig selv? Så slå dig ned i en af de tilhørende solvogne med en god bog og kig ud på de frodige frugttræer, der bugner af mirabeller og æbler. Det er virkelig et sted, der har noget for alle unge som ældre.
Ejerforeningen, der består af to opgange, er velfungerende og holder ejendommen i stand. I 2022 blev både faldstammer og stigstrenge udskiftet. En virkelig veldrevet ejerforening, der vidner om, at ejendommens beboere holder af at bo her og værner om stedet. Området, Bakkegårdskvarteret, er kendt for sin herskabelige arkitektur, grønne omgivelser og rolige atmosfære. Men bare rolig, der er stadig masser af liv. Du finder caféer, butikker og restauranter lige rundt om hjørnet. Og som prikken over iet ligger både Frederiksberg Have og Søndermarken kun en kort gåtur væk, der fungerer som kvarterets egen baghave.
Kort og godt: Her får du en flot og indflytningsklar lejlighed i hjertet af det charmerende og eftertragtede Bakkegårdskvarter.