Hostrupsvej 13, 2. th., 1950 Frederiksberg C

LYS OG HERSKABELIG PERLE PÅ FREDERIKSBERG C

Ejendommen ligger med attraktiv beliggenhed på Hostrupsvej tæt ved Landbohøjskolens skønne blomsterhave. Området er blandt andet kendt for sin rolige placering på trods af et rigt liv af cafeer, butikker og restauranter på Falkoner Allé. Fra lejligheden er der hurtig adgang til dagligvareindkøb, Metroen ved Frederiksberg Centret og Rådhuspladsen er kun 10 min. væk på cykel. På trods af den centrale beliggenhed er der en udsøgt ro i lejligheden.

Ejendommen, der er opført i 1904, fremstår dekorativ med flot indgangsparti og herskabelig opgang. Ejendommen er sund og velfungerende og råder over en hyggeligt aflukket grøn gårdhave med legehus og fælles havemøbler, ligesom der er plads til cykler og ladcykler. Ejendommen råder endvidere over 2 parkeringspladser. Til lejligheden er brugsret til 2 gode depotrum.

Fra ejendommens flotte opgang, træder du ind i denne betagende herskabslejlighed, der har en sjældent god planløsning. Hjertet i lejligheden er naturligvis det store køkken/alrum, der sammen med stuen giver plads til hele familien. Køkkenet er - ligesom resten af lejligheden - færdigrenoveret i 2021 i smagfulde materialer tro mod lejlighedens herskabelige udtryk, og alrummets storhed kommer virkeligt til udtryk via det herlige lysindfald fra de store sydtvendte vinduer, der sammen med lejlighedens høje stuklofter giver en sjældent fornemmelse af rummelighed. Foruden alrummet indeholder lejligheden 3 soveværelser, hvor 'forældreværelset' har indbyggede skabe og udgang til skøn solrig altan, samt både badeværelse og gæstetoilet. Endeligt er der indrettet eget vaskerum i lejligheden med både vaskemaskine og tørretumbler.

Overalt i lejligheden fornemmer man den røde tråd, og køber kan se frem til at bo i en ualmindelig skøn lejlighed!