ENESTÅENDE HAVELEJLIGHED I PORCELÆNSHAVEN MED CA. 65 KVM PRIVAT SOLRIG TERRASSE
Med Frederiksberg Have som nabo ligger ejendommene i Porcelænshaven helt fri for trafikstøj. Her er en udsøgt ro i lejlighederne og på de skønne udearealer. Lejligheden ligger et stenkast fra indgangen til Frederiksberg Have, og indbyder derfor til naturrige gå- og løbeture forbi elefanterne i København ZOO eller besøg på den store nyanlagte legeplads i Frederiksberg Have. Foruden de skønne grønne arealer ligger Metro-ringen og dagligvareindkøb lige om hjørnet fra Smallegade, ligesom de mange kulturelle tilbud fra Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej er indenfor gå-afstand.
De gamle fabrikbygninger er oprindeligt opført i 1919 som en del af de Kongelige Porcelænsfabrikker, der i midt 00'erne gennemgik en større modernisering og senere konvertering til beboelse. Ejendommen har et flot og ensartet udtryk hvor man oplever en herlig stemning- og fornemmelse af at bo i en oase midt på Frederiksberg. Til lejligheden er brugsret til depotrum i aflåst kælder. Hertil kan tilkøbes egen p-plads under ejendommen for kr. 185.000, hvortil elevatoren går lige til lejligheden.
Lejligheden fremstår lys og rummelig med en åben og moderne planløsning. Hjertet i lejligheden er naturligvis det store køkken/stue/alrum med plads til hele familien omkring spisebordet. Lejlighedens 2 store soveværelser ligger mod syd og nyder derfor godt af solens naturlige lysindfald. Badeværelset er velindrettet med separat bruseniche, vaskesøjle og gulvvarme. Lejligheden har som noget helt unikt udgang til egen terrasse - fra alle lejlighedens rum - hvor man allerede fra morgenstunden kan nyde godt af solens stråler. Lejligheden har ingen vinduer ud mod fællesareal hvorfor både lejligheden og terrassen ligger helt ugenert for indkig.