" />
Thorvaldsensvej 21, 1. TH., 1871 Frederiksberg C

SKØN OG CHARMERENDE BYLEJLIGHED MED STOR ALTAN

Ejendommen ligger med helt ugenert beliggenhed - på lille fredelig stikvej til Thorvaldsensvej - hvor trafikstøj synes langt væk! Fra Thorvaldsensvej er der hurtig adgang til dagligvareindkøb- og restauranter på H.C. Ørsteds Vej, Metroen ved Forum samt de skønne grønne arealer ved Landbohøjskolens flotte have. Rådhuspladsen er kun 10 min. væk på cykel. På trods af den centrale beliggenhed er der en udsøgt ro i lejligheden og på altanen.

Ejendommen, der er opført i 1909, fremstår velholdt i klassisk Frederiksberg-stil og beklædt med røde mursten og flotte dekorative indgangspartier. Ejendommen råder over en hyggelig gårdhave med plads til børn og leg og som beboer er der bl.a. brugsret til cykelopbevaring i aflåst skur samt brugsret til depotrum i kælderen.

Lejligheden har en god og klassisk indretning hvor lys og rummelighed er i sit rette element. Lejligheden består af flotte stuer, som kan benyttes klassisk en suite eller med opdeling til 3 separate soveværelser, Fra det oprindelige soveværelse er udgang til skøn altan med grøn udsigt - helt ugenert for indkig. Lejligheden har endvidere stort højloftet karbadeværelse med vindue samt velholdt køkken med lille spiseplads, opvaskemaskine og skøn grøn udsigt. Det gamle toilet er udnyttet som vaskerum og overalt i lejligheden fornemmer men den røde tråd med højt til loftet, flotte plankegulve og flere herskabelige detaljer - se blot det skønne antikke varmeskab i fordelingsgangen.


En skøn lejlighed på den helt rigtige adresse!