Frederik VI's Alle 1, 3. th., 2000 Frederiksberg

SMUK HERSKABSLEJLIGHED MED ALTAN OG EN IMPONERENDE UDSIGT I HJERTET AF FREDERIKSBERG.

Frederik VI´s Allé er noget helt særligt. Vejen er opkaldt efter Kong Frederik VI, der i perioder boede på Frederiksberg Slot og gerne gik ture i Frederiksberg Have. Frederik den VI's Allé fik sit navn i 1905. I dag er den smukke allé en af de mest populære adresser på Frederiksberg. Alléen er lukket og ligger direkte op mod Frederiksberg Have. Som følge heraf er der en eventyrlig ro - kun afbrudt af rådhustårnets smukke klokkespil, som pryder den eventyrlige oplevelse ved at bo i området. Udover at være direkte nabo til Frederiksberg Have er man stadig i gå-afstand til det lækre indkøbsstrøg på Gammel Kongevej og alle de lækre specialbutikker, delikatesseforretninger og gastronomiske oplevelser, som Frederiksberg byder på.

Lejligheden er intet mindre end imponerende og lever op til alt det, man håber på, når man ser den herskabelige ejendom udefra. Selv opgangen er en oplevelse i sig selv og fremstår smuk, indbydende og herskabelig. Lejligheden er blandt de få lejligheder på alléen, som har den vidunderlige frie udsigt, som er betagende på alle årstider. Her glemmer man alt om tid og sted og kan bare lade tankerne løbe frit. Og netop på grund af placeringen på hjørnet er her et overraskende flot himmellys i de smukke stuer en suite.

Lejligheden er utrolig smuk og fremstår indbydende fra første færd. De smukke stuklofter, høje paneler, plankegulve, sildebensparket og de smukke vinduer er alt sammen detaljer, der giver den stil og stemning, som var tiltænkt ejendommen tilbage i 1905, da ejendommen blev opført. Planløsningen er gennemtænkt med flere stuer en suite og mulighed for at samle soveværelserne i lejlighedens private afdeling.

Ejendommen er yderst velholdt, og ejerforeningen er veldrevet. Ejendommen har løbende været vedligeholdt igennem årene, taget er fra 2004, og det er tydeligt at se, at det er en forening, der er enige om at holde ejendommens fællesarealer pæne og ordentlige. Lejligheden har brugsret til 2 loftrum og et fælles tørreloft.

Dette er en perle af en lejlighed med lys, luft og udsigt i hjertet af Frederiksberg.

Velkommen til Frederik VI´s Allé 1.