Kjærstrupvej er beliggende på en stille, grøn og eftertragtet villavej i den historiske grundejerforening Søholm. Ejendommen er opdelt til 2 villalejligheder, som sælges samlet eller hver for sig.
Grundejerforeningen Søholm blev etableret i starten af 1918 og består af en perlerække af arkitektoniske villaer og dobbelthuse. Kvarteret blev planlagt som et boligområde, hvor grønne omgivelser, tryghed og sammenhold var i fokus og det er stadig tydeligt i dag. Her er et aktivt naboskab, vejfester, en veldrevet grundejerforening, velholdte haver og en atmosfære, man sjældent finder midt i byen - ja, her er faktisk positivt provensielt, som det fremgår af historikken om Søholm på foreningens hjemmeside.
Ejendommen står flot og karakterfuld med sin hvide facade. Haven er lige nu fælles, men hvis en af parterne kræver det, er det allerede aftalt, hvor skellet skal være. Mere herom ved fremvisning af boligen.
Stuelejligheden har eksklusiv brugsret til hele kælderen og forhaven, mens 1. salen har eksklusiv brugsret til den dejlige terrasse, hvorfra der er trappe ned til haven.
Fra hoveddøren har du kun få minutters gang til den naturskønne Damhus Søen, hvor man kan nyde roen, fuglelivet og små stier. Lige i nærheden finder du også KB Hallen og Frederiksberg Hallerne perfekte til sport og kultur. Skal du handle ind byder nærliggende Peter Bangs Vej på lækre delikatesseforretninger og specialbutikker, mens der også er gode supermarkeder og dagligvarebutikker inden for kort afstand.
Planløsningen står dig frit for at bestemme. Ejendommen venter kun på, at der skal skrives et nyt kapitel i bogen.
Velkommen til Kjærstrupvej 58.