På første sal i hjertet af Frederiksberg C ligger denne lejlighed, som på én gang er central og samtidig tilbagetrukket fra vejen. Det giver en ro og et privatliv, som man sjældent finder på en så attraktiv adresse
Når du træder ind, mødes du af en entré med plads til overtøj og sko og herfra bliver man ledt rundt til resten af lejligheden. Stuen er rummelig og indbydende og der er plads til hele familen. Herfra har du direkte udgang til en stor vestvendt altan, som i praksis fungerer som et ekstra opholdsrum det meste af året. Altanen vender ud mod Henrik Ibsens Vej og på trods af den centrale placering er atmosfæren overraskende fredelig. Der er en masse store træer lige ude foran, så man er i første parket til årstidernes skiften.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, så man både kan lave mad, samtale og være sammen på samme tid. Køkkenet er renoveret i sælgers ejertid og har et moderne udtryk, hvor epoxy gulvet binder rummet godt sammen. Det er virkelig flot. Der er også plads til spisebordet, hvilket gør rummet funktionelt i hverdagen. Lejligheden har to gode soveværelser, begge med skabsplads og vendt mod rolige omgivelser, så du kan sove med vinduet åbent. Badeværelset er renoveret og fremstår indbydende, med masser af plads og med vaskesøjle.
Ejendommen er tegnet af arkitekt Ole Hagen og opført i 1970. Det er en veldrevet ejerforening med beboere i forskellige aldre, hvilket giver et rart og levende naboskab. Foreningen tilbyder et hyggeligt gårdmiljø, cykelkælder, fælleslokale og brugsret til eget kælderrum. Derudover er der et stort parkeringsareal med mulighed for at leje en p-plads (venteliste). Beliggenheden er noget helt særligt. Du bor lige mellem Frederiksberg Allé og Vesterbrogade med kort afstand til både Frederiksberg Have og Søndermarken. To af byens mest populære grønne områder ligger få minutter væk, perfekt til en gåtur med en kop kaffe i hånden eller en løbetur. Samtidig har du caféer, restauranter, butikker lige rundt om hjørnet. Metroen, der kun er få minutteres gågang længere nede ad vejen, gør det nemt og bekvemt, at komme rundt i hele byen.