Lejligheden fremstår lys og venlig med store vinduespartier langs hele facaden, som giver et pragtfuldt lysindfald og en enestående panoramaudsigt over Frederiksberg Have. Boligen er særdeles velindrettet og byder på en rummelig, møblerbar entré med indbyggede skabe, en skøn og stor opholds- og spisestue i åben forbindelse med et flot køkken fra 2020. Køkkenet har en elegant bordplade i Silverstone, alt i hårde hvidevarer samt Vola-armatur. Fra stuen er der udgang til en dejlig, overdækket terrasse på 12 m², hvor man kan nyde eftermiddagssolen og den smukke udsigt til Frederiksberg Have. Derudover rummer lejligheden to gode soveværelser vendt mod gården samt et pænt, velholdt originalt badeværelse med både badekar og bruseniche.
Man bliver noget overrasket, når man kommer igennem porten til Slotsgården og træder ind på en aflukket grund, hvor udsigten er betagende, og roen er iørefaldende. Man overraskes af fuglekvidren, lys og luft, mens byens puls synes langt væk. Ejendommen er beliggende i en af det mest eftertragtede områder på Frederiksberg, hvor man lige om hjørnet finder man både Frederiksberg Have, KBs tennisbaner, det kulturelle teatermiljø på Frederiksberg Allé og det lækre indkøbsstrøg på Gammel Kongevej med gastronomiske oplevelser og delkatesseforretninger.
Ejendommen er opført efter alle kunstens regler med elevator, underjordisk og aflåst parkeringskælder, store solrige altaner, ekstra parkeringspladser til gæster foran ejendommen samt et lækkert gårdmiljø med swimmingpool, omklædningsrum, legeplads og gode muligheder for at solbade eller blot nyde roen og udsigten. Ejendommen har en vicevært tilknyttet foreningen, og her er altid utrolig pænt og velholdt på ejendommens fællesarealer. I den underjordiske parkeringskælder er der også en afdeling, hvor man nemt og bekvemt kan vaske og støvsuge bilen eller cyklen. Fitness lokalerne og vaskekælderen bliver flittigt brugt at ejendommens beboere - bemærk dog, at der er vaskemaskine oppe i lejligheden.