Drosselvej 44, 2000 Frederiksberg

Enestående liebhaveri i Fuglebakkekvarteret - når drømmehuset bliver til virkelighed...

Fuglebakkekvarteret er en af Frederiksbergs hemmeligheder – en lille grøn landsby midt i storbyen, hvor naboerne kender hinanden, og byens larm og puls synes langt væk. Her er en sjælden ro, der inviterer til nærvær.

Kvarteret  er præget af store grønne områder, gamle træer på de grønne alléer, store gamle charmerende villaer fra århundredeskiftet og ikke mindst den nye legeplads på Egernvej, der er et besøg værd. Alle vejnavnene er opkaldt efter fugle - som en poetisk påmindelse om kvarterets grønne omgivelser og oprindelige natur.

Pragtfuldt - gennemført - særklasse - ord bliver overflødige, når vi har at gøre med en ejendom af denne kaliber. Det er på alle måder enestående liebhaveri. Ejendommen blev gennemgribende renoveret i 2020 og fremstår på alle måder genfødt. Alt er gennemgået til mindste detalje, en helt ny etage blev bygget, nyt tag blev lagt, og der var nu mulighed for at lave lækre soveværelser og et ekstra badeværelse på 1. sal. Vinduer er skiftet, et helt nyt etagedæk og fundament er opført - jeg kunne blive ved... Ejendommen er næsten opført på ny. Straks man træder ind i den imponerende villa, ved man straks, at intet er overladt til tilfældighederne. Der er tanker og en historie bag ethvert valg, der er foretaget. Hele ejendommen er gennemsyret af kvalitet, og man har formået at skabe en helt igennem enestående harmoni imellem herskabelighed og moderne funktionalitet. Overalt er der en finish, der er gennemført til fingerspidserne. Det er tydeligt at se, at ejendommen er renoveret med henblik på at bo her i mange år.

Overalt er der gulvvarme, massive sildebensparket, klinker i badeværelset fra File Under Pop, 2 lækre badeværelser og åbent snedkerkøkken fra Handcrafted Interior. De store vinduespartier og de 4 udgange til haven, giver følelsen af lys og luft fra alle sider, og man kan nyde udsigten til både terrasser og den dejlige nyanlagte have. 

Fuglebakkekvarterets historie begynder ved marker og slutter ved murermestervillaer. Fuglebakkekvarteret blev nemlig anlagt i begyndelsen af 1900-tallet, hvor det københavnske borgerskab begyndte at søge ud af byen efter luft og lys. I dag står Fuglebakkekvarteret som et af Frederiksbergs mest attraktive villakvarterer – med sjæl og hjerte.

Skolen i kvarteret hedder Skolen på Duevej og er meget populær og lokal. Nærmiljøet er fyldt med gode og lækre indkøbsmuligheder, nye caféer, den lokale blomsterforretning, bager og vinbar, som alle bliver flittigt brugt af beboerne i området.

Velkommen til Drosselvej 44.