Her får du en unik kombination af central beliggenhed og gode kvadratmeter i et af Frederiksbergs mest eftertragtede kvarterer. Lejligheden er beliggende i det hyggelige og rolige Bakkegårdskvarter, som forbinder Carlsberg Byen med Frederiksberg C. Området er kendt for sine smukke, brede alléer med store grønne træer og en stemning af det klassiske gamle Frederiksberg. Her bor du i kort gåafstand til butikker, hyggelige caféer, gastronomiske oplevelser, offentlige transportmuligheder og gode indkøbsmuligheder.
Lejligheden indeholder på nuværende tidspunkt 3 stuer en suite - den ene med udgang til altanen. Derudover er der 2 gode værelser, der kan indrettes og bruges efter behov. Køkkenet er veludnyttet med god skabsplads og fine detaljer. Fra køkkenet er der kig ud til ejerforeningens gårdmiljø. Der er mange muligheder. Fra den rummelige entré er der god plads til overtøj og sko, og herfra er der adgang til badeværelsesafdelingen, som er delt op i to separate rum - et med toilet og et med bruseniche.
Dette er virkelig en skøn lejlighed, der er belliggende centralt på Frederiksberg C.