Paulas Passage 3, 10. 5., 1799 København V

UNIK UDSIGTSLEJLIGHED MED KIG TIL SVERIGE, OG EN FORTRYLLENDE UDSIGT UD OVER FREDERIKSBERG

Ejendommen ligger med bedste beliggenhed i Carlsberg Byen, med indgang fra Pile Allé! Mod vest vender ejendommen ud mod Søndermarken og dets fantastiske grønne haver, og mod øst alle Carlsberg Byens goder i restauranter, take away, samt de åbne pladser til leg og samvær. Fra Pile Allé er der hurtig adgang til dagligvareindkøb- og restauranter på Vesterbrogade, Metroen ved Frederiksberg Allé samt det skønne kulturliv på Frederiksberg Allé. Rådhuspladsen er kun 10 min. væk på cykel. På trods af den centrale beliggenhed er der en udsøgt ro i lejligheden og på altanen..

Ejendommen, der er moderne fra år 2021, har naturligvis elevator lige til døren, med adgang fra den flotte hall i stueetagen. Som beboer er der bl.a. brugsret til cykelopbevaring i aflåst cykelkælder samt brugsret til depotrum i kælderen. Hertil er der mulighed for, at benytte p-kælder under ejendommen.

Lejligheden har en praktisk og moderne indretning hvor lys, rummelighed og udsigt er i sit rette element. Fra entreen er der direkte adgang til lejlighedens køkken holdt i stilrene hvide elementer fra HTH med en praktisk bordplade, og hårde hvidevarer i kvalitet. Mod øst ligger lejlighedens to børneværelser med sol fra morgenstunden, og mod nordvest det store soveværelse med indbyggede skabe og plads til dobbeltseng. Lejlighedens badeværelse er lækkert og rummeligt med vaskesøjle, stort skuffeskab fra HTH samt separat bruseniche.Hjertet af lejligheden ligger naturligvis i det store stue-alrum i ét med plads til spisebord og sofaarrangement, hvorfra der er udgang til en skøn udsigtsaltan der praktisk er bygget ind i ejendommen, hvortil hele byen nydes fra den ugenerte udsigt. Lejligheden har et fantastisk gennemgangslys fra de store gulv-til-lofts vinduer og opvarmes med vandbåren gulvvarme.

En skøn lejlighed på den helt rigtige adresse!